Uddrag fra Dag 18 - Supermarkedet bliver indviet af Frede og Daffy

Ved syvtiden onsdag morgen bevægede en sælsom procession sig ind i det nyåbnede supermarked. Under Søren Købmands ledelse havde byggeholdet hele natten arbejdet med at få båret varerne fra den gamle købmandsbutik ind i den nye bygning, og nu skulle indvielsen finde sted.

På grund af det efterhånden ganske venskabelige forhold mellem en del af lejrdeltagerne og de feststemte fiskere fra Hanstholm blev to af gæsterne, Frede og Daffy, udvalgt til at føre an i indvielsesceremonien. De indvilgede begge, selv om de havde tilbragt hele natten i Heste-Claus’ Øltelt.

Trods de 25 kilometer mellem lejren og Hanstholm Havn ankom dagligt “en mængde fiskere, hvis fribytteragtige syn på tingene har vist sig at matche i overraskende grad med forholdene i lejren,” som Nils Ufer formulerede det. Efter at have været på havet nogle dage kunne fiskerne ofte omsætte garnenes indhold til mange tusinde kroner, og nogle stykker investerede gerne en del af indtjeningen i øl hos Heste-Claus, afvekslende med et glas guldkakao fra Tømrer-Claus’ bod.

Da Daffy var bedst skåret for tungebåndet, fik han æren af at klippe snoren over til butikken. Udstyret med en tromme marcherede Daffy derpå ind i butikken i spidsen for en procession, der foruden byggeholdet bestod af Frede og en violinspiller, til lyden af sagte trommehvirvler og Marseillaisen.

Efter at have erklæret supermarkedet for åbent og modtaget en buket blomster af Nils Ufer opfordrede Daffy højtideligt Frede til at foretage det første indkøb. Frede kastede en plovmand på disken og bad om en kasse øl, som han løftede op på skulderen og marcherede ud af butikken med. På grund af sin almene tilstand snublede Frede imidlertid og tabte kassen op ad forretningens dørstolpe, hvorfor der flød øl fra en del knuste flasker ud over gulvet.

Alle var enige om, at en dåb ikke kunne forløbe mere heldigt, og fiskerne satte sig sammen med arbejdsholdet i en rundkreds uden for butikken for at drikke de resterende øl, mens Daffy blev bedt om at forklare, hvorfra han havde sit navn.

“Jo, det var en juleaften i Hanstholm,” fortalte Daffy. “Vi havde været ude for at få et par pilsnere og skulle på et tidspunkt hente et par kasser mere. Til transporten brugte vi en af havnens transportvogne, hvor man kan stå på ladet og styre vognen ved hjælp af en stang. Så kom vi oppe fra en bakke med alle kasserne, og vognen begyndte at køre meget stærkt, sådan en tres-halvfjerds kilometer i timen. Desværre passerede vores vej en hovedvej med fuldstop-skilt,så da farten steg og steg, blev jeg lidt betænkelig.”

Daffy diskuterede med de to andre på ladet – Stygge Ulv og en anden fisker, der var meget lille af statur – om de skulle springe af og dermed formentlig miste alle ølkasserne. Da den lille fisker valgte at hoppe af, holdt Stygge Ulv ham imidlertid fast, og både vogn, øl og fiskere strøg over hovedvejen uden sammenstød og endte foran sømandshjemmet, hvor en præst i fuldt ornat var på vej ud.

“Præsten begyndte at himle op og sagde, at han ville tilkalde politiet,” fortsatte Daffy. “Er det ikke noget pjat, bare fordi man kører med et par kasser pilsnere på en vogn?” Jo, det mente de andre også. Men hvad med forklaringen på, hvorfor han hed Daffy?

“Nåh ja,” svarede Daffy. “Det var, fordi jeg hele vejen ned ad bakken stod og læste i Daffy-bladet. Siden kom navnet til at hænge på mig.”

Kommentarer
© 2011-2012 Hippieselskabet  All rights reserved
Log ind