Fede tider i Århus og Frøstrup lejren

 

Fede tider i Århus og Frøstrup lejren

af Keld Lund Andersen den 20. oktober 2011 kl. 00:59

Fede tider i Århus og Frøstrup lejren

Sommeren 1970 startede Lasse og jeg vores knallerter og kørte mod Frøstruplejren også kaldet Thy lejren. Men der var en forhistorie til den tur og den startede midt i 60erne i Århus.

Jeg startede på forskolen til typograf på teknisk skole i Nørre Alle i 1966. Jeg husker at vi alle forventningsfulde troppede op på den store indgangstrappe. Så kom Ole på sin Puch drønede og gjorde en imponerende entrè. Vi blev straks venner selvom han var hjemmeværnsmand og jeg ræve-rød kommunist. Nå det med Oles hjemmeværnsmanerer stak ikke så dybt. Han bad senere om at få nogle DKP plakater. Dem tapeserede han hjemmeværnslokalet med og så var han meldt ud.

Da forskolen var slut mødtes vi først året efter i Herning og da var der sket noget. Ungdomsoprøret, musikken og hashen var kommet til Danmark.

Der var begyndt at ske noget i Århus. Min kammerat Lasse og jeg havde hørte om nogle ”provoer” som lavede happenings ved Agnete og Havmanden ved Rådhuset og vi tog derned. De havde forlagt deres happening til Strøget og stod og strøg folks slips. En fik strøget sine 10 styk Cecil og de var ret flade og brændte så han var ret sur. Der var en Provo-leder ved navn Max Nørup som førte an i løjerne. Senere gik vi op i Rådhus parken hvor der sad en del langhårede hippi-typer og trommede på bongo trommer og røg lidt hash. Og mange søde piger som flokkedes om en fyr som vigtede sig. Han blev kald Mulle – han hed måske Mogens – og han var ret små-filosofisk anlagt. Vi fik ikke smagt hash denne gang – det skete for mit vedkommende først da min ven Peter, hvis far var leder af Kunstakademiet i Mejlgade, kom med en lille klump som han havde fået af en af kunstnerne fra akademiet. Senere var vi til fest på akademiet og i de små lokaler var der en karakteristisk duft af cannabis. Lasse kom osende på en pibe. Han kunne ikke blive skæv og havde derfor lavet en kraftig blanding. Peter og jeg fik lige to sug og stenede men Lasse dampede lystigt videre. Senere har han sagt at han blev skæv – han vidste bare ikke hvad det vil sige…

Jeg dyrkede mest Peter. Vi gik i byen og rundede natbageren i Grønnegade. Tog rundstykker med hjem til Peter og hørte Beatles resten af natten. I selskab med kaffe og grøn Cecil.

Lasse og jeg og en fælles ven Bent begyndte at komme i Boom i Frederiksgade. Her spillede en masse live bands. Vi hørte Pink Floyd på den lille scene. De lavede et lysbilledefarveshow med psykedeliske farver. To glasplader med farve imellem. Varmen fik det til at bevæge sig. Og psykedelisk musik. Bent havde en lille klump med og vi fik en fed oplevelse. Hørte også Yardbirds med Jimmi Page. Han spillede med bue på sin stratocaster og det var magisk. Og Pretty Things – et fedt britisk R&B bluesband med ”Roadrunner” og den fede intro ned af brættet. Det var i en hal ude ved Friheden. Og Nice med Emmerson på orgel også i Boom. Fantastisk.

Senere rykkede musikscenen til Stakladen og her kom Country Joe & The Fish, med en  fantastisk singleguitarist og  Rory Gallagher fra Taste. Fuld skrue på blues og rock. Og Alrune Rod. Hvor alle sad og stenede på gulvet. Der blev ikke drukket mange Ceres øl de år.

På en flad mark i Århus Nord havde Bertel sat et telt op og solgte hash. Han fik senere kontakt til en Herbert i Hamburg og gik i kiloklassen og fik fed amerikaner bil og motorcykel. Han lastede bilen med hash i 1970 og satte kursen mod Frøslev-lejren. Han havde en ven med og de har nok kullet en fed før de dampede af fra Århus. Hvorom alting er så kørte de galt og Bertel blev dræbt. Vennen havde åndsnærværelse til at grave hashen ned før politiet kom. Det fik han ikke glæde af for Bertels far var en skrap gut som fandt Bertels kontaktnet og skyldnere. Og så blev der krævet ind med et par muskelbundter. Vi var begyndt at komme hos en anden Peter i Nørregade. Han havde to små værelser ved siden af sin mors lejlighed. Der sad vi i det inderste og hørte Stones mens Peter pushede fra fordøren i det andet værelse. Peters mor benægtede altid at ”hendes lille Peter” var pusher overfor os. Men en dag kom  politiet og ransagede hans værelser men de fandt intet. Peters mor havde fjernet det. Man er vel en mor og Peter var så forkælet så han fik hashen tilbage igen.

Der var i hele taget mangel på opholdsteder for den stigende flok af flippere i byen. Men der opstod hele tiden nye steder. I en baggård i Nørregade var der en hashklub som viste film. Lige ved siden af boede Tømrer Claus mener jeg. Vi kunne høre ham spille på sin elektriske guitar på sit kvistværelse. I forbindelse med hashen kom der også LSD til byen. Under eksotiske navne som ”Purple haze”. Det var et stof man skulle være varsom med. Det var 100 gange stærkere end hash mht. den halluciogene virkning. Flere og flere i min omgangskreds tog det og de tog tilsyneladende ikke skade så en dag vovede jeg at prøve noget som var dryppet på trækpapir. Jeg havde sikret mig at jeg var sammen med venner som ikke tog det hvis jeg skulle få brug for hjælp. Men det var riski businness men sådan var tiden. Vi var ret sorgløse og uerfarne og nysgerrige og helvedes ligeglade.

Det gik nu ret godt alligevel. Jeg er stammer og var ret plaget af den talelidelse men mirakuløst forsvandt min stammen under hele seancen som varede 8-10 timer. Det gav faktisk et kick til at jeg kunne overvinde den talehæmning. Trippet var også et tale-trip så jeg fik talt mig hæs og for de andre var det ret anstrengende tror jeg. Forsøg på at dæmpe mig via hash mislykkedes. Det kunne jeg slet ikke mærke.

Hvad der for mig var ret fascinerende var den transendentale tilstand jeg kom i. Musik blev til farver og omvendt og jeg kunne kommunikere uden ord bare ved et blik. Senerehen har jeg opdaget at jeg kan spotte andre som har prøvet det rent instinktivt i kommunikationen og de kan spotte mig. Det var en oplevelse for de indviede. Men andre tog det bare som lørdags drug og var ret upåvirkede og ikke filosofiske så det er en ret individuel oplevelse. Jeg var ændret efter den oplevelse og det gik op for mig at stoffet var bevidsthedsændrende og man kunne ikke sige til hvilken side det ville gå. Så der er ikke et stof man kan holde til at tage i længden. Der gik også et par typer rundt i byen ”som ikke kom ned igen” fordi de tog for meget eller for store doser. Mange røg på Risskov statshospital med psykoser. Det var vildt at eksperimentere med sin psyke på den måde.

Der var også en del aktivitet i byen for at få et ungdomshus. En initiativgruppe havde indkaldte til demonstration på Rådhuspladsen. Pludselig kom politiet og opløste demonstrationen som ikke var anmeldt. Politiet jagtede så os ned af sidegaderne. Jeg så politiet løbe en op og sige ”Det er Max Nørup – provo-lederen” og så fik han prygl. Jeg spænede tilbage til Rådhuspladsen. Her samledes vi igen og politiet kom tilbage. Jeg stod sammen med min hippiven Peter Bo fra DKU og så fik jeg en ide. ”Vi søger ly i Vor Frue Kirke” skreg jeg og den ide fangede folk og vi bevægede os ned til åen. Ved broen til åen stod en betjent med en hund på hver side af broen. Vi skulle passere for at komme til kirken. Med bævende hjerter gik vi forbi og fik lov til det. Vi strømmede ind i Vor Frue Kirke og ned i stenkrypten som er den ældste del af kirken fra vikingetiden. Præsten kom og gav os lov til at blive. Politiet stod med hunde udenfor kirken og flipperne strømmede til. Vi blev der hele natten og der kom musik til og der blev røget en del piber. Udenfor arresterede politiet lidt vilkårligt folk men de kom ikke ind i kirken. Vi var fredhellige.

Næste dag kom der besked om at vi havde fået en rømmet saneringsmoden ejendom i Telefonsmøgen og et par dunke petroleum nu vinteren var på vej. Men vi havde forlangt at få midler til at drive en klub, få lægehjælp fra narkonedtrapningsinstitutionen i byen osv. Der var begyndt at vise sig alvorlige sociale problemer i forbindelse med stofkulturen i Århus. Men vi fik intet. Narkopolitiet intensiverede jagten på hash men ignorerede de hårde stoffer som nu kom frem.  I flere måneder var der ingen hash at få og de hårde stoffer blev introduceret til mange nye. Ungdomshuset forsumpede totalt. Aktivisterne forlod skuden og så lukkede politiet den. Dermed havde man bevist at de unge ikke var voksne nok til at stå for deres eget hus. Det må have være i 1969 tror jeg. Men der var stadigvæk træffesteder i Mølleparken hvor vi ofte mødte ”Bette Pusher”, som senere blev punkeren Jan Jet.

I 1967 kom jeg på skole i Herning. Jeg havde taget Politisk økonomi og SUKb historie med men jeg fik ikke læst ret meget. Kun Engels ”privatejendommens oprindelse”. Herning var virklig provins men der var da et diskotek udenfor byen og Ole og jeg fandt sammen i en lille rygeklub. De andre kom fra Silkeborg, Sevel og andre små provinshuller og de var virkelig benovet over os storby flippere. I 1968 eller 1969 kom vi til Odense og der var der mere gang i den. Vi boede i kælderetagen i en stor patriciervilla tilhørende Provinsens bogtrykkerforening og i stuen og overetagen boede  forstanderparret. Ordensreglerne var fra 50erne. Vi skulle være hjemme kl. 22 og ingen musik på værelserne. Men vi holdt bare kældervinduerne åbne og kravlede ind. Det gik ud over blomsterbedene. Forstanderen flippede ud og konfiskerede vores transisterradioer. Så lavede vi oprør og forlangte ændringer. Vi hentede forstanderen ned og satte ham i en stol i midten. Jeg  foreslog en aftale hvor den der kom sidst hjem smækkede døren. Forstanderen var skæpperæd til min overraskelse og indvilligede. Det gik fint indtil jeg en nat ikke kom hjem fordi jeg fandt en sød pige og døren blev ikke smækket. Men det var to dage før hjemrejse så det…

I 1970 lavede vi svendeprøve i Århus på teknisk skole i Nørregade. Pusher Peter boede længere nede af gaden så ham besøgte vi i frokostpausen. Dejligt afslappede stod vi så om eftermiddagen og satte typer sammen fra sættekassen mens tankerne drog på langfart. Svendeprøven gik fint selvom mit skemaarbejde drillede – jeg havde aldrig lært det på min læreplads som mest lavede ugeaviser. Men Ole var dygtig og hjalp mig. Jeg gik op i kantinen og drak en cola og da jeg kom tilbage var alt i orden.

Og så blev det sommerferie. Og min læretid sluttede i oktober. Den sommerferie tog vi til Frøstrup lejren.

 

Frøstrup-lejren

Lasse og jeg tog af sted. Han havde en VeloSolex og jeg en Diesella knallert. Vi havde set Easy Rider filmen og stakkede sovepose, telt og baggage op bag så vi fik et rygstød og så drog Århus Easy Rider ud af Viborgvej. Vi gjorde holdt under et træ da det regnede og fik en pibe og så ellers roligt derudaf. Vi kørte mod Viborg. Nåede Viborg og aftalte at vi skulle køre mod Durup hvor Lasses onkel havde et sommerhus – en ombygget togvogn – ude i mosen., Lasse vidste hvor nøglen var. Vi provianterede i Viborg og købte b.la en flaske vin. På vej mod Durup løb Lasses Velo tør for benzin da den havde en lille tank. Jeg havde mere benzin men hvordan fik vi det tappet? Vinen blev drukket og benzinen omladet og videre af de mørke markveje. Da vi nåede frem var der lys i hele togvognen og indenfor sad Lasses familie fra det nordjydske og fik kaffe og blødt brød. Vi måtte forklare at vi var på vej mod Frøstrup lejren. Nåe og de kikkede på det lange hår vi havde og det var klart at Lasse var familiens sorte får. Nå men de var da flinke og da de gik kunne vi gå til ro. Jeg aftalte med Lasse at jeg ville gå ud og tisse og han skulle komme og vi skulle have en godnatter. Men da vi skred ud af døren sagde onklen tørt ”nå skal I ud og ryge det der hersens hash?”.

Næste dag gik vi i mosen med et barnebarn af onklen. Han ville vise os en hugorm med unger. Død forståes. Jeg hader hugorme også de døde så han morede sig med at svinge den med en pind forbi mit ansigt. Det morede ham at byboerne var så bange.

Vi fortsatte turen over på Mors og kørte i et skønt vejr i et bakket landskab. Pludselig hørte vi en karakteristisk motorlyd bag os og forbi drønede en Harley Davidsson helt i krom og med en gammel mand med læderhjelm og store motorbriller forbi os. Vi hujede som gale. Vi kørte op til nordspidsen af Mors – et fantastisk smukt landskab og kørte over til hovedlandet igen. Straks vi kom derover begyndte vi at se drivende flokke af langhårede på vej til stranden eller andre steder hen. Vi nærmede os Frøslev lejren.

Der var et lille hus af sten eller gasbeton ved indgangen og jeg husker ikke om vi betalte entre. Det gjorde vi nok. Huset var også et træffested med sedler og post. Så kørte vi ind for at finde et sted til mit telt og finde nogle Århus venner. Vi fandt et sted og nogle venner b.la. Kristian Sloth som var med i kredsen hos Pusher Peter.

Vi rejste mit familietelt men det var ret laset og ikke ret stort så vi gik på jagt og fandt et par store granrafter og rejste en tippie. Mit telt blev ofret som sejldug og vi fik et fedt telt. Så gik vi ud og så os om. Der var en del store soldaterertelte som blev brugt som mad og spisesteder. Dans Te-telt hvor man kunne få afskyelig te og købe håndrullede joint eller hash-kager. Fællespisningstelte hvor maden var gratis eller man betalte efter evne. Et øl-telt ved lejrens indgang hvor Hirtshals fiskerne sad og drak og kikkede på hippi piger. En fuld fisker klappede en hippi pige bagi og fik en lussing. Han ville slås og han venner måske også. Jeg sad ved siden af dem og ville dampe af men min sidemand var snu. Han rakte fiskeren sin pibe og sagde ”prøve?” Er det hash. Et bekræftende nik og fiskeren sugede til. Han vidste jo ikke man skulle dele så han tømte piben og faldt i søvn. Så var den klaret. Provo Knud dansede sanseløs rundt og spillede på sin fløjte. Han havde en redningsvest på med jødestjerne i den ene side og halvmåne i den anden side. Kjortel som ikke dækkede kønsdelene og han sprang rundt så det hele dinglede. Og han var rimelig beskidt at se på men med et uforklarligt lys i sine øjne. De sagde han havde taget et 8-dobbelt syretrip og aldrig kom ned igen. Han sagde noget meget højtravende volapyk til mig med et smil og jeg sagde at det troede jeg ikke på. Det er i orden sagde han med et smil. Love and peace. Efter Thy –lejren tog Provo Knud hjem til Christianshavn og endte med at myrde sin ven pga sindsyge. Han havnede på psyk og er der måske stadigvæk. Gasolin – som spillede i Thy Lejren – skrev en sang om ham.

Vi diskuterede på hovedscenen alt muligt utopisk. Ret svært for en marxist som mig  at sluge. Utroligt meget maskinstormeri og sværmeri. Hvad skulle vi bruge maskiner til?  Lang debat  om det indtil Henning Prins – en af hovedarrangørern fra Det Nye Samfund – dukkede op med sin evindelige øl og drog en kapselåbner frem. ”Dette er en maskine ” sagde han og knappede op. Skål og den debat var afsluttet. Og så blev der bongo trommet i timevis.

Og der kom en præst og holdt gudstjeneste og vi diskuterede på livet løs. Karl Eskelund – forfatteren og Niels Ufer fra Information diskuterede.

Og vi sad i vores tippie og flippede. Jeg droppede mit andet trip og var sammen med nogle fremmede mennesker. Mest en sød pige som var sammen med ham den anden søde hippi. Det var ikke let og jeg forsøgte hele tiden at lægge min e følelser frem men blev afbrudt. Sig ikke mere vi forstår. Teltdugen blafrede som i en orkan og det var som om lyden udefra var en film kørt bagfra. Senere viste det sig at biografteltet ved siden af havde vist en film – dog ikke bagfra. Det blev en  lang sensi box nat og om morgenen følte jeg mig som genfødt og gik ud af teltet. Og netop da ankom min bror og hans ven på MZ motorcykel. Jeg lånte den straks og kørte en vild tur på vejene udenfor lejren. Det var ubeskrivelig fedt. Senere gik jeg en tur ud til et mere øde sted hvor nogle arkitekter havde bygget et kravlestillads. Der mødte jeg lejrens uniformerede post og en munk i kutte. De sagde til mig ”har du mødt Jesus” og jeg svarede ”han red den vej”. Der var virkelig noget surrealistisk Dylan over det. But you don`t know whats going on – do you mister Jones.

Nå vi var der i 2 uger måske tre uger tror jeg. Rejste før Hjardemål kirkestorm. Hjem til Århus og de sidste måneder i lære. Rejste hurtigt på højskole nær København sammen med Lasse. Fandt en pige i København og blev der. Fandt en bolig i Masnedøgade - Østerbro – et fhv. kultmusiksted, som nu stod tomt. Senere Prinsessegade overfor Christiania. Var med på dagen da det blev besat. Flyttede i slumstormerbolig i Tømrergade – Nørrebro og blev slumstormer.

Gik ind i Huset i Magstræde og så Musik og Lys og Ying og Yang mad. Hele Frøslevlejrens brogede liv var flyttet ind i Huset i Magstræde. Jeg var atter tilbage i flipper land.

 

 

-- 

Keld Lund Andersen

andersen.keld@gmail.com

musik

http://www.bandbase.dk/keldandersen/

Songwriter 

http://www.bandbase.dk/keldandersen/

www.myspace.com/rebeltalk

video:

http://www.youtube.com/user/keld58

Kommentarer
© 2011-2012 Hippieselskabet  All rights reserved
Log ind