Da Møn blev sexet!

 

I ti-året 1970-80 foregik en indvandring på Møn, mønboerne vil sikkert kalde det en invasion, men ihvertfald en befolkningsforøgelse af fortrinsvis unge fra København, heraf mange med børn. Dette opbrud i tiden,  havde året 1968 og den følgende Thy-lejr i 1970 som igangsætter, men ikke kun på Møn, også andre steder i landet foregik det samme. De valgte områder skiftede karakter,for indvandring sker ikke sporløst, den brogede flok af ildesete fortalere for utopier som økologi, vindkraft og socialisme, spredte deres budskaber med stor ihærdighed.

På Møn organiserede dem med jord i hovedet sig i foreningen Land&By, hvor selvforsyning med grøntsager og dyr på græs, var nogle af hovedemnerne. Men også fremstilling af "hjemmehåndværk", studiekredse om alternative emner, fester teaterforestillinger og cirkus, samt udsendelse af medlemsblad optog meget af tiden. Alle aktiviteter, inclusive kollektivbutikken Land&By i Stege,lokalt døbt Land og Folk, blev der samlet op på og kommenteret på de månedlige fællesmøder, der udgjorde et fladt, demokratisk forum, hvor alt i foreningen blev afgjort ved, at man snakkede sig til enighed.

For dem med en politiker i maven, opstod snart den socialistiske Liste-Ø der optimistisk stillede op til kommunalvalget i 1974.Listen blev ikke valgt ind, men allerede om efteråret samme år, opstod  Ø-Bladet der de følgende år bragte mange artige historier frem, om de mønske politikeres problemer med, at følge reglerne for kommunestyre eksemplarisk!I 1978 blev Ø-Listen valgt ind og sad i kommunalbestyrelsen i de følgende 8 år, hvorefter SF tog over og lagde en dæmper på løjerne.

Således havde Møn indenfor et ti-år fået et kraftigt, både grønt og rødt islæt, som gav bølgegang i de lokale aviser og fik de indvandrede til at føle sig som uvelkomne flygtninge. Denne fremmedfjendske debat er heldigvis fladet ud, "tilflytter" er ikke længere et skældsord, integrationen er lykkedes, fordi værdien ved fornyelsen oversteg påståede ulemper for kommunekassen."De yngler på kryds og tværs", som en Mønbo påstod, men om sandt var, så var det vel ikke det værste der kunne ske!

Et gennem årene mere og mere synligt bevis for tilflytternes arbejde og kultur, blev Land&By butikken i Storegade, der fra sin start, hvor ingen butikker havde økologi på hylden,og i sin 2o årige levetid stod for det økologiske, men også "hjemmehåndværk" af alle arter, kunsthåndværk samt en stor bogcafèafdeling,med hvad dertil hørte af samfundsomstyrtende musik og litteratur. Butikken blev samtidig, med sin testue et naturligt møde og udvekslingssted for foreningens efterhånden 150 medlems-husstande på Møn, men også en hel del, både ældre og yngre mønboere, faldt for butikkens mix af urtete og musik.

Betydning for Møn og udviklingen her, har de to foreninger, den grønne og den røde, selvfølgelig også haft, i deres stadig gøren opmærksom på, at det var lige her det foregik! Det skete med målrettede udsendelser til hele landet, af deres blade "Land&By Skrifter" og "Ø-Bladet", så Møn på den måde blev tiltrækkende og sexet for folk med udflytterdrømme. I resten af landet opstod efterhånden et billede af Møn der ,om ikke flød med mælk og honning, så dog var et sted hvor kollektiver, økologi og socialisme satte dagsordenen.

Tiden er gået, så idag mener nytilkomne, og det har de lov til, at deres tilstedeværelse og aktiviteter er "stella-novaer" i egen ret, der ihvertfald ikke har nogen forbindelse med de gamle flippere eller bygger på deres arbejde med at berede jorden og vende strømmen, så den gik fra by til land, og samtidig fortælle, at Møn ville være et fint valg!

Så hele denne her forhistorie, har der selvfølgelig heller ikke været plads til i borgerskabets kilotunge kaffebords-bog om Møn! Men besøg lokalsamlingen på biblioteket, her står nemlig både "Land&By Skrifter" og "Ø-Bladet" i adskillige bind og nydeligt indbundet,fra en tid med pli, selv over for kritikere af det herskende, lokale styre.

Bent Jørgensen

 

 

Kommentarer
© 2011-2012 Hippieselskabet  All rights reserved
Log ind