Fra Øvigs værksted 3

 

Uddrag fra dag 63 (lørdag den 5. sept. 1970)

Hippie 2 – Den sidste sommer

                                                                                                         

Det er Lars forrest til højre på billedet.

Lørdag aften blev den tolvårige Lars Åstrup fra Frederiksberg myrdet med økseslag i et havehus i Islev, kort efter at han var vendt tilbage fra et ophold i Thylejren.

’Hash-mordet’ blev drabet straks døbt i aviserne, hvor det førte til debat om hippier og stoffer. Undervisningsministeriets konsulent i narkotikaspørgsmål, Peter Schiøler, angreb i Aktuelt de kredse, hvor det ”er in at gøre advarsler om hashrygning og indtagelse af lsd til grin,” og i Berlingske Tidende kritiserede forfatteren Elsa Gress ”romantiseringen af stofmisbruget, som fra ansvarsløs side fremstilles som oplevelsesskabende og sindsudvidende.”

Allerede året før var Lars Åstrup blevet kendt i medierne, da han som elleveårig egenhændigt arrangerede en demonstration for flere legepladser under slogans som ’biler eller børn’. Den unge, velargumenterede demonstrationsleder blev omtalt i aviserne og fik foretræde for den konservative byplanborgmester, Alfred Wassard Jørgensen, der stod bag planen om Søringen, en sekssporet motorvej langs Søerne tværs gennem København.

Lars var en usædvanligt moden dreng, fortalte hans mor, Ellen Åstrup, efter drabet til pressen. Allerede som fireårig var Lars alene taget til Christianshavn og havde vandret rundt et par timer, inden han tog sporvognen hjem. Som tiårig tog hans mor, der var aktiv på den nye venstrefløj, ham med til Vietnam-demonstration, hvor han også gik på opdagelse på egen hånd.

”Bagefter fortalte han mig, at han havde set en politimand slå løs på en kvinde,” berettede Ellen Åstrup, der boede med Lars og en yngre søster i en lejlighed på Frederiksberg. ”Det havde harmet ham, og han var gået løs på betjenten. Lars blev puttet i salatfadet, men senere sluppet løs, da nogle ældre demonstranter havde fortalt politiet, at de havde anholdt et barn.”

 Efter den oplevelse begyndte Lars at engagere sig politisk. Han anskaffede sig bøger af Marx, Lenin og Scherfig, og på hans værelse hang plakater af Che Guevara, De sorte Pantere og et kort over det socialistiske Cuba. Men han blev samtidig ved med at spille håndbold og fodbold. Som lilleput havde Lars haft håndboldlandsholdets hippie, Palle Nielsen, som træner.

”Fysisk lignede Lars en voksen, allerede da han var tolv,” fortæller hans lillesøster, Stine Åstrup. ”Han var en meget, meget speciel og omsorgsfuld dreng, som alle blev fascineret af. Jeg husker ham som en kærlig storebror, der altid var på vej til den næste fodboldkamp eller den næste politiske kamp.

Han tog sig altid tid til at lege eller forsvare et af de mindre børn mod at få tæv, men over for større børn og voksne kunne han være meget provokerende. Fra min mor, som var en særdeles velbegavet dame, havde han arvet sit gode hoved og sine talegaver. Til trods for, at hun tit var bekymret, forstod hun hans engagement og gav ham vide rammer.”

Lars ville også opleve samfundseksperimentet i Thylejren, og den tolvårige rejste alene derop i sin sommerferie. Lars havde ikke de hundrede kroner til indgangsbilletten, men fik lov til at arbejde pengene af i lejrens købmandsbutik og flyttede ind i et af de store militærtelte.

I postkort og telefonopringninger hjem fortalte han, at han for første gang havde prøvet at ryge hash. ”Alt er godt. Hilsen Lars,” sluttede et af kortene. Men da Lars i telefonen fortalte, at han havde prøvet at tage lsd, og at han var blevet syg af det, ringede moren til lejren og bad de voksne sende ham hjem.

Fem dage før han blev dræbt, havde Lars mødt den syv år ældre Jan Mogensen ved Storkespringvandet i København og havde fået lov til at flytte ind i hans lejede havehus i Islev. Den nittenårige Jan var en uge tidligere blevet udskrevet fra psykiatrisk hospital i Glostrup, hvor han var mistænkt for at lide af en form for skizofreni.

Torsdag aften havde de to nye venner været til Jimi Hendrix-koncert i K.B. Hallen, og dagen efter var de taget på en blaffertur til Kalundborg, hvor Jans kæreste skulle begynde på en efterskole.

Efter at være blevet smidt ud af efterskolen overnattede de to i en trappeopgang. Næste morgen nappede de en cykel og en knallert og kørte mod Rødovre. På vej hjemover stjal de ifølge Jan Mogensen et par bøffer og nogle øl på en kro ved Holbæk.

Efter et par piber hash lå de to lørdag aften på nogle madrasser i Jans kolonihavehus og hørte grammofonplader.

På et tidspunkt kom de to op at skændes om eftermiddagens tyverier, om valget af musik eller hvad det nu var.

”Han drillede mig og grinte af mig,” forklarede Jan Mogensen dagen efter i grundlovsforhøret. ”Jeg gik ud i udhuset og hentede brændeøksen.”

Da Jan vendte tilbage til huset, lå Lars og kiggede op i loftet, mens han lyttede til musikken.

”Jeg slog øksen ned i panden på ham. Det gav et sæt i ham, og jeg begyndte at græde. I et par minutter fór jeg rundt i værelset og spurgte, om han var død. Allerede efter det første slag var jeg klar over det grusomme, jeg havde gjort, og det var på en måde ikke med vilje. Og da han rallede og kom med en masse boblelyde, brød jeg sammen og slog.”

Ifølge retsmedicinerne døde Lars Åstrup af mellem fjorten og seksten øksehug i hovedet.

Efter drabet smed Jan Mogensen en dyne over hovedet på Lars, stak et par af Lars’ grammofonplader til sig og flygtede ind til byen. Pladerne omsatte han til hash og et lsd-trip.

Senere på aftenen blev Jan Mogensen af en ven på en klub i Vingårdsstræde overtalt til at melde sig selv til politiet.

 

 

Kommentarer
© 2011-2012 Hippieselskabet  All rights reserved
Log ind