Handelsbetingelser og persondatapolitik

Om Hippienu.dk og Hippieselskabet
Hippienu.dk udbyder produkter relateret til Peter Øvig Knudsens bog Hippie.
Hippienu.dk drives af Hippieselskabet ApS, som er ejet af Gyldendal, Peter Øvig Knudsen og Empatii.

Kontakt
Hippieselskabet ApS
Jerichausgade 45
1777 København V
Danmark
CVR nr. 33 15 54 25
email: shop@hippieselskabet.dk

Handelsbetingelser
Alle priser er i danske kroner og inklusive 25% moms. Vi ændrer kun sjældent priserne.

Eventuelle omkostninger til forsendelse beregnes automatisk og fremgår i købsprocessen inden bindende ordre afgives. For alle ekspeditioner med en samlet værdi under 600 kroner betaler du porto efter Post Danmarks brevtakster, dvs. (pr. 14.09.2011):

0-50 gr: 8 kr
51-100 gr: 16 kr
101-250 gr: 25 kr
251-500 gr: 35 kr
501-1000 gr: 46 kr
1001-2000 gr: 58 kr

For ekspeditioner med en samlet værdi over 600 kroner er forsendelsen gratis for dig.

Vi sender som udgangspunkt kun varer til adresser i Danmark. Såfremt du ønsker varer sendt til Grønland, Færøerne eller det øvrige udland, så kontakt os via shop@hippieselskabet.dk for særlig aftale.

Aftaler om køb af varer fra Hippienu.dk anses for endeligt indgået, når du har modtaget et ordrenummer.

Betaling
Du kan betale med Dankort og VISA/Dankort.

Hippienu.dk opkræver ikke gebyr for betaling med Dankort og VISA/Dankort. Betaling foregår via betalingssystemet DIBS. Når du fra indkøbskurven klikker på "Betal" åbner en sikker side, hvor du skal udfylde kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre. Disse data sendes krypterede til DIBS og opbevares ikke hos hippienu.dk. Hippienu.dk trækker først beløbet fra din konto, når ordren er afsendt.

Ordrebekræftelse, kvittering og levering
Når du har bestilt varer hos hippienu.dk modtager du en ordrebekræftelse via e-mail. Ordrebekræftelsen indeholder en oversigt over dine bestilte varer med angivelse af pris, forsendelsesomkostninger, navn og adresse samt nærværende handelsbetingelser.

Levering af fysiske produkter via Post Danmark sker normalt indenfor en til to hverdage fra bestilling. Vi tilstræber at ekspedere bestillinger, der er indgået på en hverdag inden kl. 12.00 samme dag.

Når varen afsendes fra vores lager modtager du en kvittering via email. Gem denne som dokumentation i forbindelse med reklamationer eller brug af din fortrydelsesret.

Levering af downloadbare produkter sker via udsendelse af kvittering via email med link til download af de bestilte produkter efter ordren er gennemført. Gem denne kvittering som dokumentation ifm. reklamationer. Normalt får du adgang til download indenfor få minutter fra gennemført bestilling. Såfremt du bestiller fysiske produkter og download produkter i samme ordre, vil der kunne gå op til 24 timer, før du får adgang til download.

Reklamationsret
Du har 2 års reklamationsret, som løber fra varens levering. Kontakt hippienu.dk via emailadressen shop@hippieselskabet.dk. Så aftaler vi, hvordan vi retter fejlen.

Fortrydelsesret
På produkter som leveres fysisk, har du har 14 dages fortrydelsesret. Retten løber fra det tidspunkt, hvor varen leveres til dig. Hvis du vil returnere varen, skal du aflevere varen til Post Danmark eller anden fragtmand senest 14 dage efter modtagelsen. Du skal selv betale portoen.  Varen skal tilbageleveres i væsentlig samme stand, som ved leveringen. Bemærk at plomberingen på lydbøger og musik cder ikke må være brudt ved returnering af fortrudt køb. Er plomberingen brudt tages varen IKKE retur. Når vi modtager varer retur fra dig, sørger vi for at returnere dit tilgodehavende til din konto inden 30 dage.

Returadresse:
Hippieselskabet v. Karma Music
Snedronningevej 5 C
2730 Herlev

For produkter, der leveres via download, er der ikke fortrydelsesret.

Øvrige betingelser for downloadbare produkter solgt via hippienu.dk
Det giver dårlig karma – og er i øvrigt også forbudt – at:
- Videresende den købte musik, film eller lydbog til personer udenfor din husstand.
- Overføre den købte musik, film eller lydbog til en bærbar afspiller, der tilhører personer udenfor din husstand.
- Forære kopier af den musik, film eller lydbog du har købt væk.
- Udlåne, bytte eller sælge den musik, film eller lydbog du har købt.

Fortrolige oplysninger
De oplysninger du afgiver i forbindelse med køb af varer på hippienu.dk anvendes udelukkende til at sende din ordre og informere dig, hvis der opstår problemer med leveringen. Ekspedition af fysiske varer foretages af hippienu.dks distributionspartner Karma Music, Snedronningevej 5 C, 2730 Herlev. Derudover bruges informationerne alene internt hos hippienu.dk

Hvis du har givet os tilladelse, f.eks. i forbindelse med tilmelding til et email nyhedsbrev, vil vi sende dig nyheder og gode tilbud fra hippienu.dk. Du kan få fuld indsigt i dine oplysninger hos os ved skriftlig henvendelse til info@hippieselskabet.dk

Cookies
Ud over de oplysninger, du selv indtaster, når du bruger vores hjemmesider, anvender hjemmesiden cookies. En cookie er en lille tekstfil, som hjemmesiden gemmer i din browser. Den anvendte cookie identificerer ikke dig som bruger, men derimod den computer, du bruger. Brugen af cookies har ingen indflydelse på sikkerheden ved at anvende hjemmesiden. Alle besøg på hippienu.dk registreres samlet og anvendes i anonymiseret form til statistiske analyser om den generelle brug af hjemmesiderne.

Alder
Du skal være mindst 18 år for at købe varer på hippienu.dk

Værneting og lovvalg
Enhver tvist om handel på hippienu.dk og om ovenstående vilkår afgøres efter dansk ret ved de almindelige domstole.

© 2011-2012 Hippieselskabet  All rights reserved
Log ind